Handelsbetingelser

1. Generelle oplysninger

Netbutikken Nuuk Solpaneler drives af Arctic Geodata (enkeltmandsfirma) 

Suloraq 7-104

3905 Nuussuaq

Grønland

Telefon: +299 54 88 08

Mail: info@nuuk-solpaneler.gl, info@arcticgeodata.com

CVR: 38 80 97 33

Bank

Arctic Geodata har Grønlandsbanken (SWIFT-code: GRENGLGX) som bankforbindelse.

Til netbutikken nuuk-solpaneler.gl anvendes:

Registreringsnummer: 6471 Konto: 0001935248

IBAN: GL2664710007201289

MobilePay: 726868

2. Betaling

  Betalingsmuligheder:

  • VISA
  • Mastercard
  • JCB
  • American Express
  • Diners Club
  • Dankort
  • VISA Electron
  • MobilePay
  • Bankoverførsel
  • Kontant (kun ved afhentning)

 OBS: Der opkræves gebyr for visse kort. Gebyret oplyses på ordren når kortnummeret indtastes. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesretten.

3. Fragt

Nuuk Solpaneler anvender TELEPOST Grønlands pakkepost til forsendelse. Der kan vælges mellem flyfragt (A-post) og skibsfragt (B-post). Det er efter aftale muligt at afhente bestillinger i Nuuk. 

4. Erhvervskøb

Hvis der på din ordre er oplyst et CVR-nummer, eller der fremgår en virksomheds navn af faktureringsadressen, anses du for at være erhvervskunde.

For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:

  • Ingen fortrydelsesret
  • 12 måneders reklamationsret
  • Fragt i forbindelse med reklamationssager sker på egen regning

5. Fortrydelsesret

 Du har 14 dages fortrydelsesret på køb foretaget over internettet. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du gør dette ved at udfylde vores standardfortrydelsesformular og sende den på e-mail til info@nuuk-solpaneler.gl. Du finder formularen i bilag 1 nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Dette gælder dog ikke for bundles bestående af flere varer. Bundles anses som én samlet vare. Hvis du ønsker at fortryde købet af et produkt i et bundle, må du således fortryde købet af hele dit bundle, og sende alle varerne retur.
Når du foretager en bundle-ordre, vil det fremgå af indkøbskurven og din faktura.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dele af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Pakken skal sendes til: Arctic Geodata, Suloraq 7-104, 3905 Nuusuaq.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber eller den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Sådan brug kan omfatte: 

  • Montering af varen
  • Fjernelse af beskyttende film eller plastik
  • Brud på varens plombering

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen, da varen kan blive påført skader undervejs i transporten, som du kommer til at hæfte for.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget varen retur. Vi tilbagefører automatisk pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.

6. Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Du bedes kontakte os, inden du sender varen. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Der kan forekomme et testgebyr på DKK 250 pr. halve time, dog maks. DKK 500, hvis det indsendte produkt testes fejlfrit af Arctic Geodata, eller der ikke findes grund for at efterkomme reklamationskravet i øvrigt. Såfremt årsagen til fejl eller defekt er, at varen har fået fysisk skade, væskeskade eller på anden måde er blevet behandlet i uoverensstemmelse med producentens forskrifter eller varens formål, vil du også blive opkrævet et testgebyr.

Varens stand ved reklamation
Husk at pakke varen forsvarligt ind sammen med alt tilbehør, f.eks. kabler og lignende, som er knyttet til det produkt, der reklameres over. Skader på produkter forårsaget af betjenings- eller håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug er ikke dækket af reklamationsretten.

Varen sendes til: 

 Arctic Geodata

Suloraq 7-104

3905 Nuusuaq.

7. Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@nuuk-solpaneler.gl. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du klage gennem Forbruger- og Konkurrencestyrelsen (Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarfik (aua.gl)).

 

Bilag 1 Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til Arctic Geodata , Suloraq 7-104, 3905 Nuusuaq, info@nuuk-solpaneler.gl

- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende      tjenesteydelser (*)

- Ordrenummer

- Bestilt den (*)/modtaget den (*)

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

- Dato

- (*) Slet det, som ikke er relevant